Der bliver længere og længere mellem ligene på de danske veje. Ikke siden midten af 1930'erne har så få mistet livet i trafikken som i år, og tendensen ventes at fortsætte.
Med ganske få dage tilbage af 2006 har Rådet for Større Færdselssikkerhed noteret 310 omkomne, og selv om tallet formentlig bliver en anelse højere, når det endelige resultat gøres op, er det rekord.



























