Ungdomshusets fremtid er for øjeblikket uvis. Men hvis det står til Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), bliver det snart klarere, hvad der skal ske med det omdiskuterede hus på Jagtvej i København.
Ritt Bjerregaard inviterer i dag husets retmæssige ejer, Faderhuset, til møde for at få afklaret, hvad frikirken egentlig vil stille op med huset, når den på et tidspunkt får adgang til det.



























