Det var ikke nær så sikkert, som det hidtil er blevet fremstillet, da et tog fra Banedanmark brød i brand under Storebælt i juni sidste år. Ulovligheder og brud på regler havde fundet sted, inden mandskabet på arbejdskøretøjerne måtte flygte fra branden over i det andet rør fem kilometer inde i den otte kilometer lange tunnel. Det dokumenterer en foreløbig rapport fra Banedanmark, som gratisavisen Dato har fået aktindsigt i.
Usikkerghed om farligt godt
Der var blandt andet ikke styr på, hvordan man kører med farligt gods i tunnelen, og kommunikationen mellem Banedanmarks folk og brandfolkene nede i røret kunne være meget bedre, og i Banedanmark er man i færd med at stramme op.



























