To skibe, en gummibåd og en helikopter ledte søndag aften efter en 65-årig mand, der om eftermiddagen var sejlet ud fra Nykøbing Sjælland i kajak, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).
Mandens kone kontaktede SOK, da han sent på aftenen ikke var kommet hjem. Hård vind og regn besværliggjorde eftersøgningen, der blev sat i gang ved 22.30-tiden.



























