Flere steder i landet kæmper beredskabet mod forhøjet vandstand som følge af stormvejret natten i nat. Østjyllands Politi melder om et niveau på 1,35 meter over normal vande, og det har givet problemer i århusforstæderne Egå og Skæring, der ligger lidt nord for byen.
Her var beredskabet først på aftenen i gang med at etablere diger af sandsække for at holde vandet tilbage, oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi i Århus. Høj vandstand i hele landet Også omkring Limfjorden stiger vandet. Værst ser det ud ved Løgstør, hvor vandet klokken 18 var 1,66 meter over normalen. »Vi er begyndt at lukke vejen omkring havnen. Bølgerne skyller ind over, og ifølge prognoserne bliver det værre i nat«, siger vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi i Løgstør Erling Østervig.. Længere mod vest melder politiet om oversvømmelser på begge sider af fjorden. Men indtil videre er det ikke alvorligt, oplyser vagthavende ved politiet i Aalborg. DMI har udsendt varsel om forhøjet vandstand for hele landet. Det ventes at toppe efter midnat.



























