Ny rygelov med hårde sanktioner

Lyt til artiklen

Tænder gæsterne på landets restauranter en smøg efter 1. april, vanker der en bøde på 2.000 kroner til ejeren.

Sker det gentagne gange, stiger beløbet til 10.000 kroner. Det fremgår af lovudkastet til 'Lov om røgfri miljøer' fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Udsigten til bødestraf får restaurationsbranchen, der også frygter fald i omsætningen, til at vende sig mod forslaget. »Det er fuldstændig uacceptabelt og grotesk. Gæsten kan jo selv medbringe cigaretterne, og det er komplet umuligt at styre sådan en ulydighed på en travl aften i et uoverskueligt lokale«, siger informationschef Carsten Kruuse, Danmarks Restauranter og Cafeer. Sanktioner er vigtige Hos Kræftens Bekæmpelse mener projektchef Niels Them Kjær, at bøder er nødvendige. »Når vi får sådan en ny lov, er det vigtigt, at den bliver fulgt op med sanktioner. Ellers risikerer man, at ingen håndhæver loven«, siger Niels Them Kjær, der nævner, at bøderne til restauratører i Irland er langt højere end de 10.000 kroner, som Sundhedsministeriet lægger op til. De rygende gæster kan desuden bortvises af restauratørerne. Og hvis der opstår problemer i den forbindelse, er næste skridt at tilkalde politiet. Fyring uden varsel Sanktionerne for at overtræde rygereglerne gælder også på arbejdspladserne. Her er fyring uden varsel en mulighed, hvis medarbejderen pulser løs uden for særlige rygerum eller bokse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her