Højesteret afviste fredag, at en 25-årig iraner kan sagsøge Flygtningenævnet for i 1999 at sende ham tilbage til Iran, hvor han efterfølgende blev interneret og tortureret.
Afgørelsen vakte vantro og forargelse hos Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København, der har behandlet den unge iraner, Ashkan Panjeheighalehei, for de fysiske og psykiske mén han pådrog sig under torturen i Iran.




























