Enhver med en uforløst borgmester i maven kan nu købe sit eget rådhus til en start. Aabenraa kommune har sat rådhuset for den gamle og nu nedlagte kommune i Røde Kro til salg for højestbydende.
Og køber får lov at indrette det gamle byråds magtbase lige, som han eller hun kan samle flertal hos sig selv for at ville, forsikrer kommunen.



























