I Vejle er store dele af midtbyen oversvømmet, og der meldes flere steder om op til 40 centimeter dybe vandpytter.
»Der er opstået regulært trafikkaos, og vi fraråder al kørsel i midtbyen. Der er flere biler, der er gået i stå midt ude i vandpytterne. Selvom det burde være tydeligt for enhver, at der ligger meget vand rundt omkring, så kører mange bilister alligevel op til vandkanten, inden de vender om, og det skaber selvfølgelig også problemer«, siger vagthavende fra politiet i Vejle.



























