I Rudkøbing Skyttekreds er der nogen, der har meget røde ører.
Det er vagthavende hos politiet i Svendborg overbevist om, efter en vådeskudsulykke sårede to medlemmer af klubben i går aftes. Det skud, der gik af, sårede en i hånden og en anden i knæet, men ikke alvorligt. Den ene er udskrevet fra sygehuset, mens den anden blev indlagt til observation på grund af krudtslam i såret.




























