Statsministeren er i sin gode ret, når han angriber Danmarks Radio og opfordrer DR til at underkaste sig selv en kritisk undersøgelse af filmen 'Den hemmelige krig' og tv-stationens efterfølgende dækning af Afghanistan-sagen. »Vi ministre har altså også ytringsfrihed«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). »Og når Danmarks Radio kan hænge os ud ved enhver lejlighed og lave kampagnejournalistik i ugevis, så har vi også lov at svare. Og når de kræver undersøgelser, så har vi også lov at kræve undersøgelser. Så 100 procents opbakning til statsministeren«.
Vi må sige hvad vi vil
Hvor går grænsen for, hvad pressens minister kan blande sig i?
»Vi må sige, hvad vi vil«.
Går grænsen ved, at I kræver, at pressen også efterlever, hvad I siger?
»Statsministeren har jo ikke sagt andet end, at han synes, Danmarks Radio skulle begynde at undersøge sig selv«, siger Haarder, der efter sidste års Muhammedkrise flere gange har sagt, at den har fået ham til at lægge bånd på sig selv.
Han mener, at pressen burde bruge mange flere kræfter på at gå hinandens oplysninger efter i sømmene.
»Makværk«
Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen bakker også statsministeren op.
»Jeg synes, at statsministeren har ret til at sige – ligesom alle politikere – at der er noget her, der ikke er som det skal være, prøv lige at undersøge det selv«.
Er man ikke på kant når man begynder at blande sig i, hvad medier skal bruge deres ressourcer på?
»Han sætter jo ikke en statsundersøgelse i gang. Han siger pænt til DR, prøv lige at tjekke jeres egne sager og se, hvor godt det går. De kan bare sige nej – han truer ikke med bål og brand«.
Ligger grænsen dér – hvis DR sagde nej, og han alligevel forlangte det?
»Hvis han sagde, at hvis der ikke straks kommer en undskyldning, så bliver hele direktionen fyret. Men det tror jeg ikke, han kunne finde på«.
Kan du forstå, hvis nogle undrer sig over, at han så kategorisk afviser selv at lave en undersøgelse og så samtidig kræver, at DR skal lave en?
»Det er to forskellige ting. Her peger han som politiker – og i øvrigt også som pressens minister – på en gang journalistisk makværk. Og siger til de folk: grib i egen barm«.
Men det er vel netop at blande sig som pressens minister at kalde et konkret journalistisk produkt for makværk?
»Det har han lov til«, siger Espersen.
