Danmarks Radio fordrejer virkeligheden. Det konstaterer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et usædvanligt hårdt angreb på den licensfinansierede medievirksomhed.
Kritikken kommer på baggrund af dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig', og efter at der er opstået tvivl om to centrale kilders forklaringer om danske soldaters overdragelse af fanger til USA i Afghanistan.



























