V vil bygge huse til afviste irakere

Lyt til artiklen

Afviste asylansøgere kan ikke vende hjem til Nordirak. Regionens selvstyre afviser i dag i Politiken, at man har ressourcer til at løfte opgaven. Men hos Venstre ser integrationsordfører Irene Simonsen fortsat gode muligheder for, at de afviste asylansøgere kan vende tilbage inden længe. »Jeg øjner en åbning for, at vi her i 2007 nok skal finde en løsning på det. For administrationen i Nordirak siger, at det er infrastrukturen, det kniber med i forhold til at tage afviste asylansøgere tilbage. Der har jeg allerede foreslået, at vi hjælper dem at bygge huse og finde job til dem, når de skal hjem«, siger Irene Simonsen. Hun har allerede konkrete forslag klar, men lægger sig ikke fast på en endelig løsning. Kan sejle typehuse til Irak »Om vi skal sejle typehuse dertil fra Danmark, eller om vi skal bygge noget i Irak, det kan jeg ikke sige noget om, for det kommer til at indgå i de kommende forhandlinger«, siger hun. Hos de konservative mener Henriette Kjær ikke, at der er tale om en åbning. Men hun peger samtidig på, at der skal findes en løsning så hurtigt som muligt. »De har en helt række relevante problemer med infrastruktur i det Nordlige Irak. Og vi har en del ting, som vi skal have snakket med administrationen om«, siger Henriette Kjær. Hun er samtidig positiv over for Venstres forslag om en genhusningsplan. Det er Dansk Folkepartis udlændingeordfører Jesper Langballe også. DF hjælper glad og gerne »Jeg har forståelse for, at det er problematisk for dem at skulle huse en masse mennesker. Men der har de formentlig ikke været klar over, at vi glade og gerne hjælper med det«, siger Jesper Langballe. Hos de radikale hæfter partiets ordfører Simon Emil Ammitzbøll sig ved, at de afviste irakere bliver holdt i uvished på asylcentrene på ubestemt tid, indtil den danske regering får en hjemsendelsesaftale på plads med administrationen i Nordirak. »Vi burde for lang tid siden have givet de afviste asylansøgere en midlertidig opholdstilladelse, så de havde haft mulighed for at arbejde uden for centrene. Det handler om, at der er mennesker, som bliver ofre for de lange forhandlinger, der kører mellem Danmark og Irak. De kommer til at sidde i de centre i en uendelighed«, siger Simon Emil Ammitzbøll. Han understreger samtidig, at der er tale om afviste asylansøgere, som også de radikale mener, skal sendes hjem, når det bliver muligt.

S vil forbedre forholdene i Danmark Også Socialdemokraterne mener, at forholdene for de afvist asylansøgere skal forbedres.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her