Sygeplejersker i det offentlige er næsten dobbelt så tit syge som reservelæger og gymnasielærere. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd står bag.
Lige nu mangler Danmark 1.100 sygeplejersker, og tallet stiger. Løsningen på problemet er ifølge næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, at halvere sygefraværet hos de allerede ansatte sygeplejersker.




























