Connie Hedegaard har fået nok af historier om gamle danske færger, der bliver hugget op under horrible arbejds- og miljøforhold på indiske strande. Hun har fået nok af giftig tekstilfarvning i Indonesien og uhæmmet skovhugst i Malaysia, der giver europæerne billigt tøj og billige møbler. »Der er masser af eksempler på produktion, som firmaerne aldrig ville stå til ansvar for herhjemme. Men når det foregår under andre himmelstrøg, går det«, siger den konservative miljøminister.
Adfærdskodeks
På hendes initiativ samles FN’s miljøorganisation UNEP i dag i Nairobi. De skal for første gang udvikle fælles principper for, hvordan vestlige virksomheder bør opføre sig, når de etablerer sig i udviklingslande. Som stadig flere gør.
»Det må ikke være sådan, at vi, der lever livet på første klasse, bare kan eksportere de negative sider af globaliseringen«, siger hun.
Derfor skal verdens miljøministre lave et adfærdskodeks for virksomheder, og en certificeringsordning til dem, der lever op til kravene, mener hun.
»Ligesom man kan bryste sig af, at man er leverandør til Det Kongelige Danske Hof«, forklarer Hedegaard.
Og så skal der sættes en håndfast pris på omkostningerne for miljøet – f.eks. når en virksomhed udleder spildevand. Ligesom EU nu har sat pris på CO2.
»En virksomhed får at vide: Så meget CO2 må du udlede. Hvis du udleder mindre, kan du tjene på det, hvis du udleder mere, koster det. Det instrument kunne bruges mere effektivt globalt«.
WTO med ved bordet
Selv skal Connie Hedegaard sidde i panel på UNEP-mødet med verdenshandelsorganisationen WTO’s generalsekretær, Pascal Lamy.
Det er en vigtig pointe, fordi miljø med Hedegaards ord »plejer at være ret stedmoderligt behandlet«, når de tunge drenge i WTO træder sammen. »Når man taler om fri handel og liberalisering, skal man have det som et integreret perspektiv, at der altså er nogle miljøkonsekvenser, vi skal passe på«, siger hun.
