FN-planen for Kosova »lægger ulovligt fundamentet for etableringen af en selvstændig nation på Serbiens territorium«.
Det var nogle af ordene i den resolution, Serbiens parlament i dag vedtog med et stort flertal, og betyder dødsstødet til håbet om en forhandlingsløsning mellem serbiske og albanske embedsmænd, som ellers var på programmet til et topmøde i Wien i næste uge.



























