Det var kun for at give medierne en god historie, at Låsby Svendsen sidste sommer meddelte, at han vil sælge alle sine ejendomme.
Det oplyser P4 Nordjylland. For den omstridte handelsmand har ikke tænkt sig at stoppe med at opkøbe og udleje ejendomme foreløbig. Tværtimod. »En journalist spurgte, om han måtte skrive, at jeg ville sælge det hele, og jeg sagde 'gør bare det'. Og så blev det drejet til, at jeg vil stoppe, men det passer ikke. Jeg vil købe og sælge ejendomme dag og nat«, siger Låsby Svendsen til P4 Nordjylland. Lejer ud til pensionister Den udmelding giver formentlig nervøse trækninger hos flere borgmestre, der anklager Låsby Svendsen for at leje boliger ud til socialt belastede borgere. Men det afvises af handelsmanden, der fastslår, at hans lejere primært er pensionister.



























