»Det er en minister, der blev meget presset i efteråret og hele tiden har behov for at udpege alle andre end sig selv som synder«, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S). I efteråret kom det frem, at kræftpatienter venter længere på at få behandling, end de skal ifølge regeringens behandlingsgaranti, og nu fyger skældsordene mellem de ansvarlige politikere. Nærmest før de fem nye regioner har haft deres debut som bestyrere af landets sygehuse i stedet for de nedlagte amter, truer sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen med at nedlægge dem igen. I Politiken mandag siger Løkke, at kan regionerne ikke levere strålebehandling til alle kræftpatienter i løbet af dette årti, »så er der kun ét logisk skridt tilbage, og det er selvfølgelig et statsdrevet sundhedsvæsen«. »Det siger jeg NÅ til«, siger Bent Hansen: »Og at vi efter at have eksisteret i halvanden måned bliver truet med at lukke, kan jeg slet ikke forstå«. Nu er der alligevel ikke penge nok Der findes i dag 37 strålekanoner, men tallet skulle have været 47 ifølge de planer, som regeringens kræftstyregruppe har udarbejdet.
Amterne har fået over fire milliarder kroner til udstyr siden 1999 og har selv tilkendegivet – for eksempel i forbindelse med aftalen om amternes økonomi for 2001 – at pengene rakte. Men nu siger Bent Hansen – der selv var formand for sundhedsudvalget i den hedengangne Amtsrådsforening – at amterne aldrig fik penge nok. »Jeg har været med til at forhandle økonomiaftaler i mange år. Der foretager man en prioritering, og vi har aldrig fået det, der var nødvendigt«, siger han. Tager du en del ansvaret på dig? »Det kan du tro«. Anbefaling blev overhørt Regionsformanden afviser enhver beskyldning om, at amterne ikke har levet op til de to kræfthandlingsplaner for perioden 1997-2007, som Folketinget har vedtaget. »Vi opfylder kræftplan 1 og agter også at opfylde kræftplan 2«, siger han. Men i kræftplan 1 henvises også flere steder til en rapport, hvor eksperter fremskriver behovet for strålebehandling, og deraf fremgår behovet på 47 strålekanoner, som altså i dag kun er 37. Hvorfor fulgte I ikke den anbefaling? »At der lå en underrapport vidste alle, men alle vurderede den til at være langt fra realistisk – så hurtigt ville det ikke gå med behovet. Det sagde både Sundhedsministeriet, styrelsen og amterne, så jeg tager min del af ansvaret«, siger Bent Hansen. Aldrig krav om at købe flere kanoner Når ministeren nu kritiserer, undrer Bent Hansen sig også over, at der – ifølge Bent Hansen – aldrig er blevet ytret et krav om at speede indkøbet af strålekanoner op. »Vi har ikke én gang på de kvartalsmøder, hvor vi gør status, mødt et krav om: få nu købt nogle flere kanoner. Derfor er det noget mærkværdigt noget at komme med ni år efter«, siger han. »I sommeren 2005 ændrer man signaler, og det gør vi så også, og i år får vi syv nye kanoner«. Lyver Lars Løkke? »Jeg opfatter det som en minister og hans system, der vasker hænder og siger, at man kunne jo bare tidligere have gjort noget andet. Så går man tilbage til 1998 og diskuterer, hvad der skete under diverse forhandlinger«. Har I prioriteret kræft højt nok? »Ingen synes, det er en god ide, at kræftpatienter skal sendes til udlandet. Men ellers skulle vi nedprioritere gigtpatienter eller medicinske patienter eller noget andet«. Forrige uge kom regionerne med et oplæg, der anslår, at det vil kræve 50 milliarder kroner at få et tidssvarende sundhedsvæsen.
