Analyse: Går Naser Khader i udbrud med sit eget parti?

Peter Mogensen er Politikens nye kommentator, der fremover vil kommentere dansk og international politik flere gange ugentligt.Det summer atter omkring Naser Khader. På Christiansborg har der de seneste uger været stadig flere rygter om, at han og blandt andet hans væbner Anders Samuelsen er ved at danne et nyt politisk parti. Khader kan næppe holde denne uholdbare situation i luften meget længere. Enten må han rykke – eller erklære sig tilfreds med sit medlemskab af Det Radikale Venstre. En magtkamp om den fremtidige indflydelse i det radikale parti er i fuld gang. Og stemningen i gruppen er mindre end rigtig god. Og det har været sådan i noget tid. Ikke at der er nogen synderlig tvivl om, hvem der ligger til at efterfølge Jelved. Det gør Margrethe Vestager. Men måske netop derfor er Naser Khader ved at gå sine egne veje? Det forlyder, at han er ved at samle penge ind og gøre sin stilling op. Og Det Radikale Venstres politiske ageren i den daglige trummerum på Christiansborg er præget af striden i partitoppen. Der kan være tre argumenter for, at Khader og hans fæller nu pusler med planer om at forlade det radikale parti. For det første står han ikke til gevinst i striden om partiledelsen. For det andet har han længe været eksponenten for et tæt samarbejde med den borgerlige regering. Og han kan vurdere, at uden ham i lederrollen vil der ikke hurtigt nok ske den ønskede tilnærmelse. Er man overbevist om, at indflydelse i dansk politik går via den borgerlige blok, så kan det at vende det radikale parti virke som en tung supertanker. Og som minimum tage år. Og for det tredje er timingen bedre nu end senere. For sagen er den, at Naser Khaders aktiekurs i øjeblikket styrtdykker. Det er umuligt i længden at opretholde den unikke heltestatus, som han fik under Muhammedkrisen. Naser Khaders tre valg Hvad er hans muligheder? For det første kan han etablere sit eget parti. For det andet kan han udføre en ’Karen Jespersen’, dvs. melde sig ind i Venstre. Så kommer han da tæt på indflydelsen. Og holder hans vurdering af, at der ikke er fremtid i et SR-samarbejde, er han alt andet lige tættere på en ministerpost. For det tredie kan han blive hos de radikale og udkæmpe magtkampen. De aktuelle rygter kan være bevidst sabelraslen. Der medvirker til at holde hans markedsværdi i partiet lidt oppe. Men han siver. Rygterne om Naser Khaders mulige nye parti er vigtige for dansk politik. For Khader vil støtte regeringen. Skulle der falde en flig af oppositionsblokken, på bare 4-6 mandater, så bliver det svært for oppositionen at tro på et regeringsskifte. En så stor mandatforskydning er næppe mulig at vinde ind igen. Heller ikke selv om Jelved – imod forventning – besinder sig, og oppositionen går samlet til valg. Derfor følger man også ivrigt rygterne i regeringsblokken. Hvad det politiske grundlag for et sådan parti skal være, er uklart. Men det er heller ikke vigtigt i første omgang. Det handler ikke om politik. Det handler om Khader. En vigtig pointe er, at Khader må sikre, at han bliver stueren i Anders Foghs øjne. Khaders offer bliver i givet fald, at han accepterer regeringens udlændingepolitik. Men selv efter det bliver det svært. For enten må han håbe på, at Pia Kjærsgaard vil lade ham få plads, hvis regeringen efter et valg har flertal med både hende og Khader. Prognosen for hendes ’godhed’ er dog ringe. Eller han må håbe på en mandatfordeling, der alene giver hans nye parti flertal med regeringen. Nu kan alt ske i politik, men sidstnævnte har sværhedsgraden ’over middel’. Dårlige odds for nye partier Når Khader tænker efter, så vil han erindre, at kun meget få partidannelser er lykkedes. Måske tænker han på Dansk folkepartis succes? Som jo står og falder med Pia Kjærsgaards popularitet. Men dels er DF ikke særligt gammelt. Dels ved ingen, om partiet har en fremtid efter en oppositionsperiode – uden rollen som støtteparti og uden for rampelyset. CD holder endnu, men kun lige. De kristne har åndenød. Osv. Så der er generelt dårlige odds for nye partier, og desperationen skal typisk være udtalt, før forsøget gøres. Og det gode spørgsmål er, om ikke Khaders popularitet allerede er sivet for meget? Khader er en fantastisk selviscenesætter. Den bedste på Christiansborg. Thorning-Schmidt, Anders Fogh, ja alle kan lære meget af ham. Han markedsføres professionelt. Der er bud efter ham, og medierne elsker ham. Men der er ikke mange politikere på Christiansborg, som erindrer hans evne til at jonglere med substansen. Og det har han hidtil heller ikke haft brug for. For tv kræver ikke dybe udredninger. Og han har i realiteten mest udnyttet sin position i udlændingepolitikken, hvor han naturligt har sine fordele og indsigt. Og det har han gjort dygtigt. Men som partiejer skal man til fingerspidserne magte spillet på Christiansborg. Kunne en del detaljer, indgå aftaler etc. Kan Naser Khader det? Ifølge tidligere statsminister Jens Otto Krag gav Anker Jørgensen daværende folketingsmedlem Erhard Jakobsen en regulær skideballe for at være kritisk over for den daværende socialdemokratiske politik. Krag noterede sig køligt, at Anker i stedet skulle have givet Erhard en kop kaffe. CD’s tilblivelse gav Schlüter ti år som statsminister. Hvis Jelved ønsker at beholde Khader, er tiden vel kommet til en kop kaffe? Hvis den da ikke allerede er drukket? Khader kan næppe holde denne uholdbare situation i luften meget længere