Tag styrtede sammen over køer

Lyt til artiklen

70 køer slap lørdag levende fra en voldsom ulykke, da taget over deres hoveder pludselig bukkede under for snemassernes vægt og brasede sammen. Ulykken skete lørdag formiddag i en stald ved Sterup nær Brønderslev, og selv om redningsmandskabet var flere timer om at nå frem på grund af det kraftige snefald, så overlevede hver og én af køerne, der kort efter blev bragt til en stald i nærheden og undersøgt af dyrlæger. »Det var stort set hele taget, der brasede sammen, og jeg vil kalde det mirakuløst, at alle køerne slap levende ud. De stod ikke i båse, og jeg vil tro, at det var dét, der reddede dem«, siger regionsdirektør i Falcks Region Nord, Claus Aagaard. Falck måtte bruge bæltekøretøjer for at nå frem til de nødstedte køer, og flere redningsarbejdere måtte desuden kæmpe sig vej til stalden til fods, fordi de almindelige redningskøretøjer kørte fast i snedriverne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her