Universiteterne får medhold i en del af deres voldsomme kritik af de ændringer af universitetsloven, som er på vej igennem Folketinget.
Partierne bag skrappere krav til specialeskrivning har allerede besluttet at slække lidt på tøjlerne. »Vi har lyttet til kritikken af, at der var for meget detailstyring«, siger forskningsordfører Torsten Schack Pedersen (V). Tidsfristerne bliver fastholdt De nye krav til specialeskrivning er en del af velfærdsforliget og er en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokraterne.



























