»For 10-15 år siden lå Danmark i den tunge ende, men nu hører vi til blandt den bedste fjerdedel i Europa. Rygning er ikke længere hipt, men har fået noget udkant over sig. Vi har simpelthen skåret en tredjedel af rygerne i den her gruppe væk, og det kan vi godt tillade os at være lidt stolte af«, siger Jørgen Falk, informationskonsulent i Sundhedsstyrelsen.
Mens 39 procent af de 15-årige drenge og 41 procent af piger i 2000 røg dagligt eller lejlighedsvis, er andelen i 2005 faldet til 23 procent for drengene og 28 procent for pigerne.



























