Det var egentlig meningen, at kvindernes internationale kampdag i København skulle fejres foran Ungdomshuset på Jagtvej 69.
Det var i det gamle Folkets Hus, at dagen blev udråbt i 1910 af den tyske feminist og socialist Clara Zetkin. Men nu er huset ryddet med jorden, og politiet bevogter stadig de få murbrokker, der er tilbage efter to dages effektiv nedrivning. Derfor er demonstrationen flyttet til Blågårds Plads på Nørrebro.



























