Jelved erkender uro hos de radikale

Efter måneder med vigende vælgertilslutning, uro på de indre linjer og beskyldninger om at være årsag til en splittet opposition erkender de radikales frontfigur og statsministerkandidat, Marianne Jelved, at situationen er alt andet end optimal for midterpartiet. Senest var det Jyllands-Posten, der bragte ikke mindre end tre stort opsatte artikler om problemerne i Det Radikale Venstre. Blandt andre en artikel, hvor landsformand Søren Bald rettede en kritik mod partiets strategi. Ny uro. Ny kritik. Og spørgsmålet er, om ikke Marianne Jelved er ved at være godt og grundigt træt af den situation, partiet befinder sig i. »Jeg er ikke træt – jeg er provokeret. For det er jo et ganske bestemt billede, der søges tegnet hele tiden, men det har jeg ikke noget ud af at kommentere via dig – det skal jeg løse på andre måder«, siger Marianne Jelved. Stadig tungen på vægtskålenProblemerne har vel nærmest været der, siden I bestemte jer for at pege på dig som statsministerkandidat. Er du begyndt at tvivle på jeres strategi? »Jeg tvivler ikke. Vi vil meget gerne forhandle politik med partierne i Folketinget – og vi håber, at vores stemmer efter et valg bliver afgørende for et flertal. Det er vores ambition, at Anders Fogh ikke skal have flertal sammen med de konservative og Dansk Folkeparti. Først når det sker, vil vores stemmer være i spil«. Er det den rigtige strategi i forhold til at vælte Anders Fogh? »Det mener vi«. Mener I, eller gør du? »Det er partiet, der har vedtaget den strategi. Det har været behandlet på hovedbestyrelsesmøder gange inden landsmødet, og landsmødet vedtog en resolution om at holde fast i strategien«. Efterlader det dig i en frustreret situation? »Nej, efter 22 år som lærer i folkeskolen skal der meget til at ryste mig«. Der er vel en grænse for, hvad du kan blive ved med at holde til, hvis meningsmålingerne bliver ved med at falde? »Meningsmålingerne falder ikke. Gennemsnitlig ligger vi tæt på otte komma et eller andet. Vi prøver at forklare vælgerne, at det, vi gør, gør vi for at få indflydelse. Det får vi jo ikke bare ved at klappe hælene sammen og sige javel til de store partier. Vi vil ikke være en del af blokpolitikken. Vi er imod den trend, at vi har et topartisystem i Danmark – det vil jeg kæmpe imod, så længe jeg overhovedet er i stand til at trække vejret«. Det Radikale Venstre har vel tidligere fremstået mere harmonisk, end det gør nu? »Ja, men det er også en vanskelig situation. For alle er imod os, fordi vi ikke vil acceptere det her bloksystem«. Der er dem, som mener, at jeres strategi fører til, at Anders Fogh bliver siddende, fordi oppositionen ikke kan stå sammen? »Jeg er helt uenig i den analyse. Det er et udtryk for, at medierne accepterer den dagsorden, Anders Fogh sætter. Jeg investerer rigtig mange kræfter i politik, fordi jeg synes, det er vigtigt, hvilken vej Danmark går. Og der skal meget til, før jeg holder op«. Har du overvejet, om du bliver siddende? »Det er vælgerne, der afgør det«. Men vel ikke i partiet? »Det er vel vælgerne, der afgør, om jeg skal sidde i Folketinget, og så er det folketingsgruppen, der afgør, hvem der skal være formand«. Du kan jo også selv vælge at sige stop? »Ja, men ingen har anfægtet mig i noget. Så skal vi ikke tage at følge de almindelige demokratiske regler i mit eget parti. Det er jo ikke medierne, der skal bestemme, hvor jeg skal være henne«. Nu må vi tage en snakSå meget desto mere irriterende må det være, at de her småting bliver ved med at dukke op? »Ja, det er det da. Men det må vi jo håndtere på bedst mulig vis. Vi har vedtaget vores strategi via vores kompetente organer. De organer kan vedtage noget andet – det er klart – men der er ikke nogen, der har indikeret over for mig, at de ønsker noget andet«. Det virker stadig, som om uroen fylder mere end tankerne om, at I vil væk fra blokpolitik. Hvad vil du gøre for at vende spiralen? »Det vil jeg tage en snak med folketingsgruppen om«. Har I tidligere talt om det? »Ja, det gør vi jævnlig. Og vi kommer til at snakke om det igen«.