Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt glæder sig over en række store interesseorganisationer som Ældre Sagen, Børns Vilkår og Danske Skoleelevers krav om minimumsstandarder for den offentlige service. Dermed ligger organisationerne sig nemlig meget på linje med Socialdemokraterne, der har gjort netop minimumsstandarder til omdrejningspunkt for, hvordan velfærden får et kvalitetsløft. Det er regeringen er derimod skeptisk overfor. »Det siger mig, at vi har fat i noget rigtigt«, siger Helle Thorning-Schmidt: »Vi skal ikke plastre kvalitetsrettigheder ud over det hele. Men på nogle få udvalgte områder vil det være en løftestang for hele vores velfærdssamfund«. Varm mad og flere pædagoger 2,7 kvadratmeter per skoleelev, et dagligt bad til de ældre og mulighed for at dø på enestue er nogle af de krav, som organisationerne rejser. S-formanden vil hverken tilslutte sig eller udelukke de konkrete ønsker. »Man kan forestille sig mange ting. Men i øjeblikket koncentrerer vi os for eksempel om bedre normeringer, og vi har også foreslået et varmt måltid mad til børn i børnehave – det vil også være en fantastisk kvalitetsstandard«, siger hun. Møder modstand i eget parti Helle Thorning møder dog også modstand i sit eget parti.
Mange kommunalt valgte – eksempelvis Socialdemokraternes politiske ordfører i Københavns Borgerrepræsentation, Anne Vang – frygter, at mindstekravene vil medføre kontrol, dokumentation og bureaukrati. Men den frygt afviser formanden: »Jeg har den modsatte opfattelse. Hvis vi har de her kvalitetsrettigheder, så vil der blive mindre fokus på den dødssyge dokumentation og kontrol, som er ude i kommunerne. Der vil blive større metodefrihed, og det vil lette mange af de ansatte. Og der er jo ikke noget til hinder for, at kommunerne ligger oven på og giver yderligere rettigheder i forhold til det, Folketinget har givet«. S skal med i finanslovsaftale Thorning-Schmidt lover, at kommunerne nok skal få flere penge til at leve op til de nye krav, men vil ikke sige hvor mange. Det kræver at S – modsat de sidste seks år – kommer med i en finanslovsaftale. »Jeg kunne ikke drømme om at love flere kvalitetsrettigheder, hvis det bare er for de samme midler, som vi har set hidtil. En alt for stram styring af den offentlige sektor. Og hvis man ikke er villig til at lempe markant på det, så kan man ikke samtidig love rettigheder til borgerne«, siger hun. Skal I så også med i finanslovsaftalen? »Det er klart«. Regeringen spiller ud med sit forslag til kvalitetsreform i maj.
