Energiselskabet Dong Energy har fået grønt lys til at opføre en planlagt ny havvindmøllepark på Horns Rev i Nordsøen ud for Blåvands Huk ved Esbjerg.
Energistyrelsen har givet den endelige anlægstilladelse efter godkendelse af den VVM-høring om møllernes indvirkning på miljøet, der er en forudsætning for, at parken kan opføres.




























