Udenrigsminister Per Stig Møller (K) havde gerne set, at de danske politikere - både i og uden for regeringen - på et tidligere tidspunkt havde set indholdet i Berlin-erklæringen, der ikke har været til forhandling blandt medlemslandene.
»Jeg havde gerne holdt møde med Europaudvalget i mandags. Men formandskabet har altså vurderet, at så får man alt det her med at rette kommaer i 27 lande. Så de har valgt den her metode. De (formandskabet) har altså ikke lagt op til, at det er en forhandling mellem 27 lande - under nogen omstændigheder«, siger Per Stig Møller fra en konference om Europa på kunstmuseet Arken i Ishøj.



























