Det er et forkert billede af situationen på Christiania at sige, at det er Christianias pushere, der blokerer for et ja til statens plan for fristadens fremtid.
»Vi kan ikke give hinanden mundkurv på, men den gruppe, der har lyst til at sige nej, er meget bredere. Det kan ikke sættes så entydigt op«, siger Ole Kristensen fra Christianias pressegruppe.




























