Folketingets socialudvalg skal høre om de problemer, den manglende ligestilling af ene-adoptanter skaber.
Det mener foreningen Adoption og Samfund, der ikke har opgivet håbet om at få politikerne til at ligestille enlige adoptanter med andre enlige forældre. De sidste får et særligt børnetilskud, mens ene-adoptanterne ikke kan få hjælp til at få dagligdagen til at hænge sammen.




























