Hjort: »Tikkende bombe under ældreplejen«

Lyt til artiklen

Bedre ledelse, mere fokus på arbejdsmiljø og rekruttering af unge indvandre til plejeområdet.

Det er nogle af de kodeord, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen nævner, når det handler om social og sundhedsassistenterne – de såkaldte SOSU’er. En ny og meget omfattende undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger nemlig på store problemer i ældresektoren og blandt dens medarbejdere. Rekord stort sygefravær Centeret har spurgt 10.000 medarbejdere i ældreplejen om deres arbejdsforhold. Og den viser, at de unge SOSU’er gerne vil involveres mere i beslutninger om deres arbejde. Den daglige trivsel blandt SOSU’erne, som har et rekord stor sygefravær, er nemlig stærkt afhængig af, om de på sigt gider at blive i jobbet. Og det skal der gøres noget ved, siger Claus Hjort Frederiksen. »Vi har et alarmerende problem i ældreplejen. Vi skal både blive bedre til at fastholde de ansatte, vi har og rekruttere nye. Det er faktisk en tikkende bombe under ældreplejen«. Flere på pension Ifølge velfærdskommissionens tal bliver der henover de næste år 200.000 flere ældre, som kræver pleje. Samtidig går flere og flere sundhedsassistenter på pension. »Det er et dobbelt gab«, siger Hjort Frederiksen. Han oplyser at beskæftigelsesministeriet har opprioriteret indsatsen for at få flere unge med indvandrerbaggrund til at starte på en SOSU uddannelse. Samtidig vil problemerne for de ansatte i ældreplejen blive en del af de kommende trepartsforhandlinger med fagbevægelsen, LO og FOA. Rapporten fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blev fremlagt på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her