Der er mere end almindeligt mange politibetjente på arbejde i København i dag, men de håber på at holde sig i det skjulte.
Til at begynde med er der udkommanderet omkring 100 betjente til at følge efter den planlagte demonstration for flere fristeder i København. Ud over et par motorcykelbetjente vil de dog nøjes med at følge med fra sidegaderne, med mindre demonstrationen udvikler sig uroligt.



























