Efter Dansk Folkepartis nederlag i opgøret om Grønlands mulige olie vil regeringens støtteparti rette skytset mod det bloktilskud, som Grønland får fra Danmark.
Det tre milliarder kroner store årlige bloktilskud er en grundpille i Grønlands økonomi, men kommer under pres ved efterårets forhandlinger om næste års finanslov, bebuder Søren Espersen (DF), medlem af Selvstyrekommissionen. »Hver gang vi har finanslovforhandlinger, så diskuterer vi bloktilskuddets størrelse. Hidtil har vi ikke stået stejlt på det, men det kan da godt ske, at vi begynder at gøre det i fremtiden, hvis vi føler, at vi har foræret undergrunden væk til Grønlands selvstyre. Vi vil bestemt ikke garantere, at bloktilskuddet er uændret«, siger Søren Espersen. »I hele gruppebestyrelsen er der en vældig modvilje mod, at bloktilskuddet bare kører videre uændret. Det tror jeg ikke, at vi vil acceptere mere«, siger han. Grønland er en udgift Søren Espersen mener, at den tidligere koloni altid har været en udgift for Danmark, som derfor skal have en meget større del af eventuelle olieindtægter. Han endte for nylig med at stå alene i Selvstyrekommissionens vigtige arbejdsgruppe om indtægter fra den olie, der engang måtte komme op af den grønlandske undergrund.
