Selv om to Kvicklyansatte nærmest kun skulle skrå over gaden for at aflevere weekendens omsætning i banken, nåede en ukendt gerningsmand alligevel at rive et større pengebeløb til sig. Røveriet fandt sted i Middelfart i morges. Den ene af de ansatte holdt så godt fast i posen, at gerningsmanden fik den revet i stykker.
Derfor faldt alle pengene, der var pakket i små plastposer med Nordeas logo, ud på jorden, og i løbet af et øjeblik var røveren væk med alle pengene. Politi på sporet »Vidner siger, at han holder til omkring et værested, der kaldes Togkupéen. Derfor arbejder vi med en teori om, at han er lokal«, siger politikommissær Ann Kate Pedersen. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge røveren slap af sted med.




























