Et spjæld, der ikke var lukket ordentligt, fik i eftermiddag nogle tusinde liter gylle til at løbe ud i en å nord for Brovst i Nordjylland.
Niels Nørhave, der er indsatsleder i Jammerbugt Kommune, oplyser, at gyllen først slap ud på en gårdsplads og derefter løb videre ned i en nærliggende å. De lokale brandfolk fik sat propper i begge ender af en strækning på cirka en kilometer af åen og gik derefter i gang med at pumpe åen tør og sprede den fortyndede gylle ud på markerne.



























