»Ordene skal være venner«

Man er lige ved at komme til at træde på den. Lige inden for døren i klasseværelset hos 0.b på Klostermarksskolen i Roskilde ligger Mille Ravns lille lyseblå nylonpung på gulvet. Den er tom. Mille og klassekammeraterne har nemlig lige været i kantinen. Det er tirsdag og kantinedag for skolens mindste. De får lov at gå i en formiddagspause - før de store kommer og skubber og maser i køen. Og bliver sure over, at beslutninger tager tid, når man er seks-syv år gammel. »Det er rigtig sjovt at gå i kantinen. Der er altid lækre ting. Da vi var små, altså da vi begyndte i skole, var der nogle, der glemte at få penge med om tirsdagen. Så måtte de gerne låne af Ole eller Heidi. Men kun en tier«, fortæller Mille. En event I dag må hun gå ad to omgange ned til klassen for at bære sine indkøb. En portion risengrød, tre riskiks, en brik med æblejuice og et glas saftevand blev det til for de medbragte 14 kroner. Hun slår sig ned sammen med Emma, Marie og Silas, der også prøver pizzabollerne og en yoghurt. »Ja, det er en ugentlig event for dem, så der skal nødig blive penge tilovers«, smiler Heidi Holmkvist Berg, børnehaveklasseassistent i 0.b, der lige nu er i gang med et stort projekt om Grønland. Tamme polardyr Efter frikvarteret forvandler eleverne sig til polarulve, ringsæler, isbjørne og moskusokser. Godt nok nogle tamme, velopdragne nogle, der sætter sig i de rigtige grupper og fortæller om deres egenskaber: »Ringsæler er pattedyr, fordi de drikker mælk hos deres mor. Og de er født levende«, siger Mille. »Isbjørnen har sort hud. Den er et rovdyr«, fortsætter Carl. Ole Thue Hansen, der er børnehaveklasseleder, spørger ind til detaljerne om, hvor længe dyret kan være i vandet, og hvordan fangerne forsøger at komme tæt på de klogeste af dyrene. En skov af hænder ryger i vejret. »Ups, den smuttede!«, siger Mikkel, som har glemt, hvad han ville svare. Vidensplancher Den vending er der flere af drengene, der bruger i løbet af dagen. Ordet går bare videre til en kammerat. »Kan I hente hver jeres vidensplanche«, siger Ole Thue Hansen. Børnene springer af sted efter deres karton, hvor de er i gang med at farve deres dyr og skrive et lille stykke tekst. »Det er svært. Jeg kan overhovedet ikke se, hvor jeg er kommet til«, konstaterer Mille og kører pegefingeren hen over teksten. »Du skal bare lave en streg over det, som du er færdig med«, råder sidekammeraten Amalie stilfærdigt. Bogstaverne hopper lidt rundt på 0.b's plancher. Nogle har bogstaver så store som kaffekrus, men andre holder stramt om pennen, mens de laver nogle små gnidrede og meget tætte tegn. Ole har fortalt, at ordene ikke må 'kysse' hinanden. »Ordene skal være venner - og ikke kærester«, indskyder Silas.