Frank Aaen var rigtigt nok i Afghanistan i 1980.
Men han var hverken »forhørsleder« eller »medvirkende til tortur«, som en række borgerlige toppolitikere har beskyldt ham for, når bølgerne er gået højt. Det siger eksperter, som Nyhedsavisen har talt med. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Søren Pind (V), Jesper Langballe (DF) og Søren Krarup (DF) har alle pirket til forestillingen om, at Frank Aaen var medvirkende til tortur, da han i 1980 interviewede en egyptisk fange i et fængsel i Afghanistan til det kommunistiske studenterblad ’Røde Blade’ 15. april 1980. Naiv, men ikke torturbøddel Ifølge Nyhedsavisen bygger politikerne deres udtalelser på en kronik af journalist Mette Herborg i Berlingske Tidende fra 2001. Problemet er bare, at Mette Herborgs kronik udelukkende bygger på Frank Aaens egne artikler. Og i de artikler står der intet om, at Frank Aaen har deltaget i eller overværet tortur. »Frank Aaen maler i artiklerne et skønmaleri af situationen i Afghanistan, og det kan man kalde naivt, ukritisk. Men man kan på ingen måde tale om, at Frank Aaen har medvirket til tortur«, siger historiker Tue Magnussen, rehabiliteringscentret for torturofre, til Nyhedsavisen. Overværede og legitimerede tortur Senest var statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ude med riven, da han under en folketingsdebat om filmen ’Den hemmelige krig’ henviste til Frank Aaens Afghanistan-rejse. »Det er måske der, at hr. Frank Aaen har erhvervet sig de erfaringer, at alt skal forbindes med tortur og mishandling, fordi det havde hr. Frank Aaen jo lejlighed til at studere på nærmeste hold under det tidligere kommunistiske regime i Afghanistan«, sagde Fogh 31. januar i år. Partifællen Søren Pind var mere direkte, da han i december sidste år sagde følgende: »Den tidligere chefredaktør for Land og Folk, hr. Frank Aaen, var i Afghanistan, legitimerede angrebet på Afghanistan og overværede tortur«, lød det fra Søren Pind. Svar på tiltale vil fjerne fokus Til Nyhedsavisen siger Søren Krarup tillige, at det er politikeres opgave at gøre opmærksom på, at »denne fromme mand i virkeligheden har en fortid, hvor han selv har deltaget i tortur i Afghanistan«. Men politikernes beskyldninger baserer sig altså udelukkende på kronikken, der har Frank Aaens egne artikler som eneste kilde, og har derfor ikke hold i virkeligheden, hvis man spørger de eksperter, Nyhedsavisen har talt med. Frank Aaen fortryder i dag, at han troede på det Sovjet-støttede styre i Afghanistan, men han afviser alle anklager om tortur. »Jeg kan faktisk ikke kalde det for injurier, at nogen kalder mig forhørsleder, fordi det er åbenbart, hvad skal jeg sige, et tilladt skældsord. Og hvis jeg begynder at svare på kritikken i Folketingssalen, så lykkes det jo for dem at fjerne fokus fra den nuværende og problematiske situation i Afghanistan«, siger Frank Aaen til Nyhedsavisen.
