En 18-årig mand fik lørdag forlænget sin anholdelse i tre døgn, efter at han ifølge politiet natten til lørdag tævede og forfulgte en 17-årig dreng.
Den 17-årige fik tæv ved en fest i Regstrup nær Holbæk, men da han flygtede udenfor, fulgte gerningsmanden efter for at uddele flere øretæver. Den 17-årige ringede derefter til sin far, som hentede ham og kørte ham hjem. Men regnskabet var efter gerningsmandens menig tilsyneladende ikke gjort endeligt op.



























