Diplomater plejer at være høflige mennesker, men der findes markante undtagelser, viser synderegistret for udenlandske diplomater, der opholder sig i Danmark, skriver Nordjyske Stiftstidende. Vold, spirituskørsel, hæleri, dokumentfalsk og ikke mindst fartovertrædelser optræder i en ny oversigt fra Justitsministeriet. De seneste 10 år har diplomater og deres familier stået bag 1143 lovovertrædelser. I alle tilfælde er diplomaterne sluppet for dom, da de har immunitet. »Men hvis sagen er alvorlig, vil vi meddele ambassadøren, at vi ikke ønsker medarbejderen i landet. Persona non grata, som det hedder i diplomatsprog«, siger Sven Gad, chefkonsulent i Udenrigsministeriet, til avisen. Den mest udbredte forseelse blandt diplomaterne er fartovertrædelser. 1006 er det blevet til på 10 år. Statistikken tæller også 27 tilfælde af spirituskørsel, 38 sager om tyveri og indbrud samt fire voldssager. Desuden findes der sager om dokumentfalsk, besiddelse af falske penge, hæleri og medvirken til ulovligt ophold i Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce