DF-folketingsmedlem Søren Krarup fik på et gruppemøde torsdag aften kontant besked om, at han fremover ikke skal rode sig ud i lange betragtninger om bl.a. dødsstraf og homoseksuelle.
»Det er noget møg, og det er helt uacceptabelt. Jeg tager på det skarpeste afstand fra det«, sagde partiformand Pia Kjærsgaard efter gruppemødet til TV2 om Krarups seneste udtalelser om, at homoseksuelle er handikappede, og at han er imod dødsstraf under normale, men ikke nødvendigvis under ALLE omstændigheder.



























