Danmarks Naturfredningsforening accepterer nødtvungent, at miljøminister Connie Hedegaard (K) nu har givet grønt lys for udstykning af 500 nye sommerhuse 14 steder tæt på kysten ved Limfjorden og ved Vesterhavet i Nordjylland.
Men foreningen rejser en retssag, hvis ministerens Skov- og Naturstyrelse også tillader udstykninger på Aarø i Lillebælt, der er EU-fredet.




























