Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) begav sig ud i et mindre stormvejr, da hun i Berlingske Tidende sagde, at politikere ikke skal blande sig i dagplejeres tøjvalg. Straks stillede folketingspartierne sig på bagbenene og understregede, at de folkevalgte bør gribe ind, hvis kommunerne ikke selv kan forhindre en burkaklædt kvinde i at være dagplejemor. Cheferne præciserer Derefter fulgte de Konservatives partileder, Bendt Bendtsen, og statsminister Anders Fogh Rasmussen op med en entydig udmelding: Det er uacceptabelt, hvis en kommune ikke kan forbyde en privat dagplejemor at bære burka, sagde de nærmest i kor. Men familie- og forbrugerministeren føler sig ikke banket på plads. »Nej, for vi har været enige hele tiden. Jeg har hele tiden sagt, at det vigtigste er, at børnene bliver passet på en ordentlig måde. Hvis dagplejeren er så tilsløret, at børn ikke kan se ansigtet på dagplejeren, er det svært at have en kommunikation og derfor vanskeligt at have en pasning, som lever op til de pædagogiske krav, der stilles«, siger familie- og forbrugerminister Carina Christensen til politiken.dk. Odense i sin gode ret til at sige fra Hun påpeger, at kommunerne kan sige fra over for en privat dagplejer, hvis det vurderes, at hun ikke varetager pædagogiske hensyn. Reglerne er allerede til stede, og derfor er det omsonst at tale om lovgivning fra Christiansborg, siger hun. Så juristerne i Odense tager fejl? »I Odense kan de vurdere, at kommunikationen ikke er, som de ønsker mellem børnene og dagplejemoderen, og at pasningstilbuddet derfor ikke er godt nok. De kan gøre noget ved det. Juristerne har klart været forsigtige i deres fortolkning, men hvis politikerne lokalt vurderer, at dagplejeren er så tilsløret, at den pædagogiske opgave ikke løftes ordentligt, kan de gribe ind«, understreger hun. I Berlingske Tidende onsdag er ministeren ellers citeret for følgende: »Hvis alle krav er opfyldte så som sproglig stimulering og så videre, kan man ikke blande sig i dagplejerens påklædning, og det skal vi heller ikke«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























