Pressefolk i Grøften: Ingen nazisang

Lyt til artiklen

Morten Messerschmidts farvel til politik hviler ikke på det bedst funderede grundlag, mener politisk kommentator og chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup. Han har svært ved at tro på, at den unge politiker har sunget nazisange og heilet i Restaurant Grøften på Tivolis åbningsdag, som dagbladet B.T. har beskrevet. »Traditionen tro var Se og Hørs redaktion også med til frokosten i Grøften den dag. I alt var vi 45 journalister. Jeg gik desværre tidligt, men da historien efterfølgende står i B.T., spørger jeg mine journalister, hvorfor vi ikke har den historie. Og det viser sig, at ingen af vores journalister har set eller hørt noget. Jo, alle har set, at Morten Messerschmidt var i temmelig løftet stemning, men ikke at han har sunget nazisange eller heilet«, siger han.

Billeder af en fuld Messerschmidt
Samtidig har flere andre gæster, der sad ved siden af Morten Messerschmidt, hårdnakket benægtet, at han skulle have opført sig, som B.T. beskrev.

»Alt det tyder på, at B.T. nok ikke har fat i den lange ende med den historie«, siger Henrik Qvortrup, der også undrer sig over, at Arne Ullum i programmet ’DR-debat’ i tirsdags udtalte, at det »bliver rigtig spændende at se, hvad Se og Hør skriver i deres næste nummer«.

»Det vidner om, at B.T. er meget presset, siden chefredaktøren føler sig nødsaget til at henvise til et medie, hvis journalistiske linje han sædvanligvis foragter. Det eneste, vi bringer i vores nye nummer, er nogle billeder af en meget fuld Morten Messerschmidt«, siger Henrik Qvortrup.

B.T. holder fast i sin historie
B.T.s chefredaktør Arne Ullum fastholder derimod, at historien holder.

»Jeg sagde kun, at det ville blive spændende at læse Se og Hør. Vi har talt med troværdige vidner, der siger, at de har set og hørt Morten Messerschmidt synge ’Deutschland über alles’ og heile«, siger han.

Linjen ’Deutschland über alles’ indgår i første vers af sangen ’Lied der Deutschen’. Den er også Tysklands nationalsang, men ved officielle lejligheder synger man kun tredje vers, fordi første vers for mange giver mindelser om nazitiden.

»Der er ingen tvivl om, at Morten Messerschmidt har sunget første vers, og det er kommet bag på mig, at der er så mange, der ikke kender den historiske sammenhæng«, siger Arne Ullum.

Messerschmidt benægter Morten Messerschmidt benægter, at han har heilet og sunget nazisange. Han har forklaret i Politiken i går, at han godt nok stærkt beruset havde sunget tyske sange, men han mente ikke, det var nazisange. Den forklaring mener Arne Ullum ikke ændrer på B.T.s historie. »Vi må forholde os til, hvordan han opførte sig, og vi har også givet ham muligheden for at forklare sig i vores spalter«, siger han. Heller ikke tidligere sundhedsminister Torben Lund (S) mener, at Morten Messerschmidts opførsel kan undskyldes. Han var også til stede i Grøften og er en af de få, der offentligt har bekræftet B.T.s historie. »Jeg er helt sikker på, Morten Messerschmidt også kender nyere tids historie og ved, hvad han gør; både når han synger ’Deutschland über alles’ og laver heiltegn. Han vil måske også påstå, at han ikke ved, hvad et heiltegn betyder«, siger Torben Lund. Men en af de to, der siger, de har set ham heile, siger også, at han stak fingeren op under næsen for at lave Hitlerskæg. Det kunne tyde på, at det var en karikatur? »Nej. Sådan laver man ikke karikatur på et offentligt sted, samtidig med at man synger ’Deutschland über alles’. Det synes jeg ikke er sjovt. Og det er fra hans synspunkt slet ikke sjovt. Det er jo ikke første gang, Morten Messerschmidt bliver forbundet med at heile«. Torben Lund angriber vennerne

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her