Asmaa Abdol-Hamid vil som den første kvinde betræde Folketingets talerstol med det muslimske hovedtørklæde, hvis Enhedslisten bevarer sine nuværende seks mandater.
Den 25-årige socialrådgiver fra Odense, der har været en katalysator for den seneste tids ophedede debat om tørklæder, endte godt nok kun på en syvendeplads ved venstrefløjspartiets urafstemning om folketingskandidaterne.




























