Danmark er blandt de lande, som er langsomst til at indføre nye behandlinger mod kræft. Det fremgår af en ny global oversigt, som svenske forskere netop har præsenteret. Forskerne kommer fra Karolinska Institutet og Center for Sundhedsøkonomi ved Stockholm School of Economics. Deres oversigt omfatter 67 nye former for kræftmedicin og medicinens vej til de kræftsyge i 25 lande. En vej, der for visse landes vedkommende kan være både lang og stenet. I USA, Østrig, Schweiz og Frankrig går det hurtigst med at få det nyeste nye frem til de syge, mens sendrægtigheden tilsyneladende har lagt sig over lande som Ungarn, Norge, Sverige, Polen – og Danmark. Vi er i en gruppe, hvor evnen til at tage den nye medicin hurtigt i brug betegnes som ’lav’. Og det er meget uheldigt, siger Ida Sofie Jensen, der er direktør i Lægemiddelindustriforeningen. Hun mener, vi er godt i gang med at spare os væk fra den optimale behandling af patienterne. Et spørgsmål om liv eller død »Det er desværre ikke den første analyse, der viser, at Danmark er meget langsom til at tage ny medicin i brug. Problemet ses med mange slags medicin, eksempelvis præparater mod gigt, men det er naturligvis allermest alvorligt, når vi snakker kræftmedicin. Her kan det jo være et spørgsmål om liv eller død, om patienterne får den bedste behandling eller ej«, siger Ida Sofie Jensen. Som hun ser det, er vi her i landet for tilbøjelige til kun at vurdere nye behandlinger og ny medicin, i lyset af hvad det koster her og nu. Derfor ender medicinen altid med at blive et spareobjekt. I stedet burde man se på de enorme gevinster, helbredsmæssigt, socialt og på langt sigt også økonomisk, der ligger i at give de syge det nyeste og bedste. Lavere sandsynlighed for overlevelse »Det er ikke kun industrien, der peger på dette problem. Velfærdskommissionen sagde præcis det samme, da den anførte, at Danmark befinder sig blandt de lande, der har den højeste forekomst af dødsfald, som kan forebygges. Kommissionen slog fast, at kræftpatienter i Danmark har en lavere sandsynlighed for overlevelse end i de øvrige vesteuropæiske lande. Og det kan vi jo netop forbedre ved hurtigere at give patienterne den bedste behandling«, siger Ida Sofie Jensen. Hun peger bl.a. på den nye epokegørende vaccine mod livmoderhalskræft, som for længst er gennemtestet og godkendt. Vaccinen befinder sig fortsat i bureaukratiets varetægt, og der kan gå måneder, før det afgøres, om den skal være gratis for alle og være med i børnevaccinationsprogrammet.
Ubehagelig læsning Overlæge Niels Ebbe Hansen, Kræftens Bekæmpelse, kalder konklusionerne i den nye rapport »ubehagelig læsning«. »Det tager for lang tid at få indført nye behandlinger i Danmark. Når et lægemiddel er EU-godkendt, burde det være godt nok, men så sender vi det gennem en lang bureaukratisk proces. Det er ofte unødvendigt og faktisk temmelig kynisk og nonchalant over for patienterne. Selvfølgelig er det ikke den eneste årsag til, at danske kræftpatienters overlevelse er ringere end andres. Men de svenske forskere antyder jo, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem den tid, det tager at indføre ny medicin, og patienternes chancer for overlevelse«, siger Niels Ebbe Hansen. Parolen er klar Bent Hansen (S) er formand for Danske Regioner, under hvem sygehusvæsenet sorterer. Han mener ikke, kritikken er helt berettiget. »Generelt bliver den nye medicin taget langt hurtigere i brug i dag end tidligere. Se bare på brystkræftmedicinen Herceptin, som kom ud til patienterne, endnu før den endelige godkendelse forelå. Den tid, hvor et enkelt sygehus begyndte at bruge et præparat og de andre fulgte langsomt efter, er forbi«, siger Bent Hansen. Han vil dog ikke afvise, at visse procedurer i de offentlige myndigheder, herunder de medicinske teknologivurderinger og vurderingerne i Kræftstyregruppen, måske kan speedes lidt op. »Parolen er klar: Hvis vi kan hjælpe, så skal vi hjælpe. Hurtig indførelse af de nye behandlinger vil blive et tema, der står højt på dagsordenen i de fem nye regioner«, siger Bent Hansen.
