De handlende og ansatte i Fields fik gang i mobilkameraerne og stimlede sammen ved rulletrappen, da dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kong Carl Gustaf, dronning Silvia og kronprinsesse Victoria i eftermiddag slentrede igennem Skandinaviens største indkøbscenter.
Op mod 400 af de 2500 ansatte i centret er svenskere, og fire af dem var mødt op ved udgangen for at fortælle den svenske kongefamilie om, hvordan det er at være svensk og arbejde i Danmark.




























