Danske skattekroner går atter til at omvende kristne bøsser og lesbiske.
Socialministeriet har netop besluttet at genoptage støtten til den kristne forening Agape, der hjælper homoseksuelle med at blive heteroseksuelle, selvom man tidligere på foråret bremsede pengestrømmen til Agape. Men Socialministeriet har ikke gjort sit arbejde godt nok, mener lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.




























