En domsmandsret i Holbæk kom i dag på overarbejde i en større straffesag, som endte med, at en mand fra Asnæs blev idømt fængsel i fire år og seks måneder for en stribe lovovertrædelser.
Først ved 20-tiden kunne retten afsige dom i den omfattende sag, hvor den 34-årige mand blandt andet blev fundet skyldig i at have solgt kokain og amfetamin til en større kundekreds.




























