Regeringen fastholder sin opkvalificeringsplan for de 559 afviste irakere, selv om situationen i det nordlige Irak er plaget af voldsom uro.
I sidste uge blev 70 mennesker dræbt af bomber, men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har en positiv beskrivelse af udviklingen i den del af landet, hvor regeringen og Dansk Folkeparti gerne vil sende de afviste asylansøgere hjem.




























