Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var i dag på besøg i Afghanistans hovedstad, Kabul, hvor han blandt andet mødtes med den afghanske præsident, Hamid Karzai.
Formålet med besøget, som er Foghs første i Afghanistan, var at drøfte de afghansk-danske relationer og hilse på nogle af de danske soldater, som er udstationeret i de internationale styrkers hovedkvarter i Kabul.




























