Natten til lørdag blev 25-årige Jon Ronnenberg anholdt på Christianshavns Torv i forbindelse med en demonstration på årsdagen for urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993.
Se de 16 fotos fra anholdelsen Anholdelsen var meget voldsom, sagde flere øjenvidner til Politiken, og det blev understøttet af en billedserie fra Politikens fotograf Thomas Borberg. På billederne kan man se, at en civilbetjent har fat om halsen på Jon Ronnenberg. Han blev løsladt lørdag klokken 13 og har ikke taget fysisk skade af anholdelsen. På baggrund af materialet har statsadvokaten valgt at gå ind i sagen for at undersøge, om der er tale om et kvælertag. I så fald vil der blive indledt en straffesag mod betjenten.



























